… om hvad der skal ske med den kærlighed?
Nææh, nok ikke! Men jeg hygger mig sgu lige nu, så må jeg finde ud af det hen af vejen. Jeg kom faktisk pludselig til at tænke på, at aller første gang jeg var kærester med H(nu lyder det som om vi har været kærester virkelig mange gange…), der var han helt crazy med mig, og jeg anede ikke hvad jeg ville(det vendte så hurtigt til at rollerne blev byttet). Men anyway! Min pointe er, at det måske kommer hen af vejen 🙂 Jeg har bare lovet mig selv ikke at været kærligheden utro, så det må jeg holde!

Skulle hjem til ham i mandags, og da jeg så står på stationen og venter på toget, dukker en af mine veninder(som også kender H) pludselig op. Hun spørger hvad jeg skal, og jeg må så bekende at jeg er på vej hjem til H – hele det her med H har jeg ikke fortalt hende, fordi jeg ikke vidste hvad der foregik. Men jeg måtte jo ligge kortene på bordet, for ligefrem at lyve, virkede dumt… Veninde blev vidst ret overrasket, men inden hun nåede at sige ret meget, kom mit tog, og jeg stak af, hihi…

Hjemme hos H gik det frygtede møde med hans forældre heldigvis helt fint(faren var ikke hjemme), men hans mor virkede bare helt vildt glad for at se mig igen, og kommenterede slet ikke på hele situationen. Det var straks lidt mere pinligt da hans bror kom på besøg med sin kæreste og ikke kunne genkende mig. Hele scene udspillede sig med noget lignende: Bror: “Hej, jeg hedder *navn*” mig: “Hej, vi har mødt hinanden før”

Nå, det hele skal nok gå. Nu vil jeg stene virkelig meget efter at have haft en lukkevagt på arbejdet.

Der er helt sikkert magi i luften.

Har netop sagt farvel til H, efter at have tilbragt det meste af dagen med ham… og weekenden.

Men i sidste uge troede jeg at jeg måske var gået hen og blevet forelsket. Nu er jeg i tvivl. det er SÅ typisk mig! Jeg kan aldrig bestemme mig for hvad jeg egentlig vil. Så nu har jeg sikkert skabt det helt store håb hos H, mens jeg selv stadig er mega, mega, mega i tvivl.

Gud ske tak og lov og har de gamle helt undladt at stille spørgsmål til alt hans renderi. (Han har forresten helt undgået at invitere mig hjem til ham, har på fornemmelsen at han måske ikke helt vil præsentere sine mig for sine forældre igen, igen, igen…

Men det behøver jeg slet ikke at gå op i lige nu. Lige nu skal jeg finde ud af hvad jeg vil. Må nok hellere lige finde en eller anden måde at undgå ham de næste dage, så jeg kan få mine tanker i orden. Hvis det da overhovedet kan lade sig gøre.

Hvad fanden skal der ske nu kære Frøken Hvad-nu?

Ja, det er nemlig sådan en jeg lige tror jeg har modtaget.
Hr. L skriver, og spørger hvad jeg skal lave i aften, da jeg svarer at jeg bare skal slappe af, spørger han om jeg ikke kommer over og får “løsnet lidt op”. Ja det var de ord han brugt. Jeg skriver at det har jeg ikke, og prøver straks at føre samtalen over på noget andet. Kort efter skriver han igen om jeg er sikker på at jeg ikke vil hygge lidt, og brokker sig forresten en helt del da jeg skriver at jeg ikke har lyst. Jeg tror faktisk jeg vil kategorisere ham som en patetisk tigger! Han tiggede om sex! Og det er jo ikke første gang. Siden HAN SLOG OP, har han nok forsøgt tre gange nu. Hvad fanden tror han at jeg er? Et fredagsknald når han er trængende og ikke lige kan få noget? Skrid nu bare okay…

God fredag aften fra en mundlam Frøken Hvad-nu

Ups, det er lang tid siden jeg har skrevet…
Det har bare været arbejd, arbejd. Alle mine hverdage de sidste 3 uger har været fuldkommen forsvundet i arbejde, og weekenderne… ja hvor blev de af?

Men så i lørdags var jeg sammen med H, og det var skide sjovt! Vi så nogle gamle videoer, spillede brætspil og så Ballade på Christianshavn. Vi grinede bare så meget at jeg gik hjem med ondt i maven! Men under hele aftenen havde jeg den der lille frygt for at han ville gå et step for langt, ligesom der da vi var i biografen.

Men så da jeg kom hjem, skrev vi, og skrev vi, og blev faktisk enige om at ses meget snart igen. Og vi har skrevet meget siden. Det var meningen vi skulle ses tirsdag eller onsdag, og jeg blev faktisk skuffet da det ikke skete… Ja, jeg undrer mig sgu også selv!

Ja og nu, nu går jeg konstant og tjekker om jeg har fået beskeder fra ham, stalker ham på facebook(ja jeg er ikke stolt af det!), tænker på ham hele tiden og glæder mig sindssygt til vi skal ses igen på lørdag. Hvis en veninde fortalte mig at hun havde det sådan med en fyr, så ville jeg stemple hende som forelsket! Men er jeg virkelig forelsket? Jeg kan næsten ikke tro det. Hvad skulle pludselig have ændret sig på den uge? Jeg har bare hele tiden været så stensikker på at der ingen følelser var, og så havde jeg egentlig lidt den der holdning “Been there, don that(twice!)”. Og så har de forvirrede følelser jo været centeret omkring Hr. L. Men nu afviser jeg ham for groft(han skrev den anden dag at han savnede mig, og jeg skrev tilbage at jeg kun ville være venner. 1 point til Frøken Hvad-nu!) Så nu har H bare overtaget de forvirrede følelser…

Men jeg er glad! Jeg er træt, fordi jeg arbejder så meget, men overordnet er jeg rigtig glad! Så nu må vi se hvor hele verdenen(i hvert fald min verden) står på lørdag.

(Btw. H har ikke haft sex i to år, blev intet mindre end chokeret da det kom på banen tilfældigvis. to år! Det er jo så sindssygt lang tid! Jeg har ikke haft det i to måneder, og det er lang tid for mig…..)